Thomas Helmig

Til sommer er Thomas Helmig på landevejene igen, og du kan opleve ham i Den Fynske Landsby den 31. august 2018.

I sommers havde Helmig kæmpe succes på årets Northside og Tinderbox festivaller, og både publikum og anmelderne var ovenud begejstret!

Vi har samlet et udpluk af anmeldelserne:

“Thomas Helmig triumferede på Northside.” 5/6 Politiken.

“Seks stjerner til Thomas Helmig på Northside. Den lokale popstjerne gav en regulær comeback-koncert på Northside, hvor alt klappede. Ikke mindst publikum.” 6/6 Jyllandsposten

“Helmig på hjemmebane – En uforglemmelig oplevelse. Gigantisk fællessang. Publikum og Helmig i fantastisk symbiose” 6/6 Lokalavisen Aarhus.

“Rygtet fra Aarhus talte sandt. Thomas Helmig har muligvis aldrig været bedre. Den her koncert glemmer Tinderbox ikke foreløbigt. En regulær masterclass i showmanship.” 6/6 Fyens.

“Helmig fortsætter sit triumftog: Overbevisende soulfejring på Tinderbox” 5/6 BT.

De sidste 4 år har Thomas Helmig bl.a. brugt på at tage landet rundt med sit første soloshow “Mutters Alene”.

Nu er han klar på endnu en fantastisk sommer og bag ham er det sædvanlige allstar hold bestående af Claes Antonsen, Jacob Andersen, Christian Douglas, Poul Reimann, Søren Runge og Emil Falk.

Du kan godt begynde at glæde dig til en fantastisk aften i Den Fynske Landsby - rigtig go' fornøjelse!